Lige nu er jeg i Los Angeles – hvor jeg har en masse møder osv. – og det er så dejligt at være tilbage!
Jeg flyttede herover da jeg var 18 år, og jeg gik i skole og boede her i 3 år.
Jeg har været tilbage mange gange, men det er efterhånden et par år siden jeg var her sidst, så det var tiltrængt at komme tilbage. Jeg kender byen ud og ind, og jeg har virkelig mange minder herfra – på godt og ondt – og selvom mange elsker at hade LA, så vil den altid have en specielt plads i mit hjerte. Det var på mange måder her jeg for alvor blev voksen, og jeg lærte virkelig meget af at bo her.
Jeg drømmer ikke om at bo her igen fuldtid, men jeg ville enormt gerne rejse frem og tilbage, og være lidt begge steder (både LA og København) hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.
Jeg har heldigvis også stadig en masse gode gamle venner fra den gang, der stadig bor her – som jeg virkelig savner til hverdag, – så det er helt fantastisk at se dem igen.
Der udover det bare skønt at være tilbage i byen – at få varmen – og bare mærke hvor hurtigt man føler sig hjemme igen….